GEILSK STRIKDESIGN, GARN & OPSKRIFTER

 Nyheder

03.09.2018

Bølgetop
Modellen er strikket i enkel raglan oppefra og ned, og som den eneste effekt har jeg brugt det populære bølgemønster.
Det hedder Feather and Fan på engelsk - på dansk - bare bølgemønster eller fjermønster.
Fjermønsteret er dobbelt så bredt på de store størrelser - se flere billeder i webshoppen.
Modellen her kan strikkes i både Geilsk Bomuld og uld og i Geilsk Tynd uld.
Størrelserne går fra XXS (XS) S (M) L (XL) Stor (X-Stor) 2X-Stor.

FIND MODELLEN LIGE HER

03.09.2018

Hyggespreder
Hyggespreder er en helt ny model, som jeg er meget glad for.
Modellen strikkes ovenfra og ned med mønster på kropstykket i Geilsk Tweed. Det er faktisk bare 2r sm og slå om, men det ser så spændende ud, når det bliver forstørret. Særligt bunden på blusen synes, jeg er vildt interessant.
Ærmerne er almindelig rib.
Blusen er superanvendelig, som et varmt indslag en kold aften. Størrelserne er XS (S) M (L) XL (Stor).

FIND MODELLEN LIGE HER

17.08.2018

Slagplan - ponchoen fra Bogen udgives også som enkeltopskrift. Slagplan har et elegant hulmønster på for- og bagstykke og vendestrik i siderne. Vendestykket strikkes i retstrik og er faktisk supernemt.
Jeg har lavet huller til ærmerne, så du ikke får det hele krænget op, når du skal "præstere". Du kan knappe hullerne op eller i alt efter behov.

FIND MODELLEN LIGE HER

16.08.2018

Endnu en fra min Bog STRIK FOR SYV SYTTEN er bliver frigivet til at være enkeltopskrift.

En bane med vendinger for og bag er grundbestanddelen i denne kjole. Resten er lige ud af landevejen. Rent tv-strik. Det er en kjole alle kan lide - et dejligt hit. Klædelig til alle kvindelige former.

Du starter med kilerne for og bag, strikker masker op i siderne og strikker ud derfra. Først strikker du den ene side, og så den anden side. Til sidst syer du ærmerne sammen med maskesting, og der er næsten en usynlig søm. Så fint, så fint.

 

Find den lige her

16.08.2018

Der er denne her Kontorbasker - nederdel strikket i vendestrik i Tynd uld.
Den er altså superchick med et par smarte støvler eller et par sneaks, og fåes stort set til alle de numser, der findes, tror jeg. Den største hoftevidde er 176 cm. Størrelserne er ret individuelle, så du kan vælge den, som passer lige til dig. Og der er 4 forskellige længder.

 

Find den lige her

Back to Top