Køb for 500 kr, og få fri fragt til en Gls pakkeshop i Danmark

 Simple Vimpler

Se printvenlig version

FaktaVimpler 3
Geilsk Bomuld og Uld - ca. 85 g ialt. Køb det lige her
Her er brugt 3 farver, farve A, B og C. Der skiftes farve efter hver række.

Hæklenål nr 3. Køb den lige her

Tørklædet måler ca. 160 x 41 cm.
Det kan sagtens gøres større, man skal blot forøge antallet af små trekanter.

Forkortelser:
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stgm = stangmaske
h.stgm = halv stangmaske
db.stgm = dobbel tstangmaske
3db.stgm = 3-dobbelt stangmaske

Forklaring:
Mønsteret er deleligt med 5 (+1)
Tørklædets to halvdele hækles hver for sig, og hver halvdel hækles hele tiden fra højre mod venstre.
Arbejdet vendes altså ikke. Derfor er man nødt til at bryde garnet efter hver række, men bare rolig, de skal ikke hæftes, idet de bliver hæklet over til sidst, når kanten laves.

En trekant:
Hækl 6 lm, hækl én fm i 2. lm fra nålen, derefter en h.stgm i næste lm -  en stgm i næste lm - en db.stgm
i næste lm -  en 3db stgm i den sidste lm.

 

 

 


Begynd arbejdet

Hækl 91 lm med farve A

1. række
* Hækl nu en trekant (se ovenfor) Derefter springes over 4 lm og hækles en fm i den 5. lm. *
Gentag fra * til * rækken ud. Du har nu 18 små trekanter.
Bryd garnet - vend IKKE arbejdet.
Start i højre side igen.

2. række (næste farve)
Tilsæt garnet i toppen af den første trekant.
** Hækl én trekant, derefter en fm i toppen af næste trekant ** . Gentag fra  ** til ** rækken ud.
Du slutter i toppen af den sidste trekant.
Du har nu 17 trekanter. Bryd garnet, men vend ikke arbejdet!

3. række (næste farve)
Tilsæt garnet i højre side, på toppen af samme trekant som før, dvs trekanten fra forrige række (1. række).
Start nu med 12 lm og derefter hækles en trekant, som hækles i de øverste 6 lm.
Den færdige trekant hænger altså på en 6 luftmasker lang ‘snor’. Dette er korrekt. Vimpler 1
Hækl nu en fm i den første trekant på 2. række.
Fortsæt med at hækle trekanter, som beskrevet.
Du har igen 17 trekanter. Bryd garnet, men vend ikke arbejdet.

4. række og alle efterfølgende ‘lige’ rækker
Hækles som 2. række.

5. række og alle efterfølgende ‘ulige rækker’
Hækles som 3. række.

Læg mærke til at antallet af trekanter vil blive: 16, 16, 15, 15, 14, 14 osv…
Fortsæt til der kun er én trekant tilbage på rækken. Bryd garnet.

Tørklædets anden halvdel
Nu skal den anden side af tørklædet hækles. Vend tørklædet om, så du har luftmaskerækken, som du startede
med opad.  Vend også vrangsiden opad. De to halvdele skal nemlig vende ‘modsat’. Dvs. den ene skal have retten
op - den anden vrangen op.

1. række: Hvis du laver striber med tre farver, så start med den farve som passer ind i rækVimpler 2kefølgen.
Sæt garnet til i den side hvor du har lm-buen.
 * Hækl først en trekant, derefter en fm i luftmaskestrengen imellem de to underliggende trekanter *
Gentag fra * til *. rækken ud.

Fortsæt med 2. række, 3. række osv, som beskrevet for den første halvdel.

Kant
Læs først denne tekst igennem!

Sæt garnet til midten af tørklædet - i nakken.
Der skal hækles fm hele vejen rundt, og det passer ca. med 6 fm om hver lm-bue, og 6 fm på hver trekant.
Samtidigt hækle-hæftes enderne!  Læg mærke til at enderne ofte hænger 2 og 2, så når du støder på de første 2 ender, hækler du simpelthen over dem, ved at lægge dem pænt henover arbejdet mod venstre, så du kan hækle fastmaskerne omkring dem, så de bliver ‘puttede’.  Når du støder på de næste trådender, så lader du de første hænge ned. Klip dem først af senere. Hækl over de næste trådender osv… På den måde har du aldrig mere end 2 trådeneder som hæklehæftes på samme tid. I hver side i tørklædets spidser, skal du hækle 4 fm i den alleryderste maske, således at spidsen bliver afrundet. I midten, nedadtil, hvor de to halvdele mødes, skal du hækle 2 ekstra fm.


 

Designet af Gitte Gade - udgivet af Geilsk
Maj 2014.



Back to Top